15. juli 2015

Barnevogne som dengang.

Manden og jeg ser jo Mad Men - en serie der foregår i 60-erne. Hovedpersonen og hans kone har lige fået en baby. De har en fin barnevogn, lidt ligesom den på billedet men ikke helt, og jeg kom til at tænke på, hvor meget jeg elskede at køre med barnevogn. Ikke at jeg har gjort det ret meget med mine egne børn for i London er en barnevogn ikke lige det mest praktiske. Vi havde en fin brugt en men den stod på vores tagterrasse så prinsessen kunne sove ude. Havde jeg nu haft sådan en fin barnevogn her så tror jeg helt sikkert, at jeg havde gået rundt med den i London trods upraktiskhed.
Denne her er så fin og skulle vi have flere børn, ville jeg rigtig gerne ha' sådan en. Nu bor vi jo i Danmark og her er mere plads til at trisse rundt med en barnevogn. Altså hvis jeg kunne gå mere end 2-300 meter men det er en helt anden historie.
Nu kan jeg vente på mine børn bliver voksne, og hvis de får børn, købe en barnevogn til dem. Måske ikke lige sådan en her for det er måske ikke lige, hvad de vil ha'. Hvem ved....

Kan du li' at gå med barnevogn??


Indlægget er lavet i samarbejde med luksusbaby.dk men ord og meninger er mine egne
- Se min reklame politik her 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...