29. maj 2015

John Green.

Wow just wow.... jeg er lige blevet færdig med endnu en John Green bog, Paper Towns hedder den. Hold op den er god. Jeg startede søndag formiddag og er som sagt lige blevet færdig. Nu lyder det vist som om, at jeg ikke laver andet end at læse. Det er nu ikke helt sandt men jeg har læst denne her bog meget hurtigt. Måske fordi det er nem læsning men nok mest fordi det er en fantastisk god historie. 
Jeg håber du vil nyde den lige så meget mig,  skulle du finde på at læse den. Kan i hvert fald varmt anbefale den.
Nu vil jeg hoppe under dynen så jeg frisk til en tur i Legoland i morgen.
Nat nat til jer mine søde læsere.

Valgfri hjelm eller tvungen??

Der findes hjelme der er lovpligtige og hjelme som man selv vælger at ha' på. Det er en cykelhjelm der er valgfri (noget jeg simpelthen ikke forstår. Den redder liv, hvorfor hulen har alle den ikke på så???? Hvorfor er det ikke bare en lov som sikkerhedsselen og styrthjelmen??) og der er en ridehjelm som vist også er valgfri. Ikke helt sikker, da jeg ikke rider eller har børn der gør.

For lige så smukke som jeg synes heste er at kigge på - ligeså bange for dem er jeg. Jeg eller manden kan ikke komme i nærheden af dem så det med, at blive hestepige blev prinsessepigen så ikke. Ikke at hun har klaget over det. Ej, heller selvom to af veninderne rider. Begge unger har prøvet en ridetur på en pony i Skærup Zoo (uden hjelm) og det har de været udmærket tilfredse med, at nøjes med.

Grunden til jeg nævner hjelme er, at måske du kan svare mig på om en ridehjelm er lovpligtig? Hestogco.dk har en helt masse rigtig fine hjelme og da jeg jo ikke ved ret meget om hesteudstyr, så spørger jeg jer læsere:

Rider du eller dit barn? Hvis ja, har I så hjelm  på??

Hvis dit barn eller du selv har hjelm på når I rider, har I så også cykelhjelm på når I cykler?

Mindstemanden skater jo meget og kører på løbehjul. Han SKAL ha' hjelm på og det ved han. Vi er meget strikse omkring det. Det samme på cykel. Jeg tænker jeg også ville være striks angående en ridehjelm, hvis mine børn gik til ridning.

Indlægget er lavet i samarbejde med Hestogco.dk men ord og meninger er mine egne
- Se min reklame politik her 


28. maj 2015

Skole/hjemsamtaler og en tur i Legoland forude.

Lige umiddelbart har de to ting slet ingenting med hinanden at gøre. Overhovedet ikke faktisk....
Næ, i dag skal vi til skole/hjemsamtale hos mindstemandens lærere og høre lidt om hans skoleliv i 1 øst. Det glæder vi os til, det er altid rart at få af vide om ens børn klare sig ok. Han elsker at gå i skole så tror da helt sikkert han trives.

Legoland er på lørdag sammen med en mor, der har børn i både mindstemandens klasse og prinsessepigens. Så børnene er alle venner og moren og jeg snakker godt sammen. Så da hun spurgte om vi ikke skulle tage en tur i Legoland med ungerne, tænkte jeg det da nok kunne være hyggeligt. Nu krydser vi bare fingre for dejligt vejr eller i det mindste tørrevejr. Det er altså sjoveste synes de voksne, når det ikke regner. Ungerne er ligeglade.

Manden skal til England over til sin bror og se noget FA Cup finale (det er fodbold, skulle du være i tvivl) bare en hurtig sviptur med Ryanair (ja, de er altså de billigeste der flyver fra Billund. Nå, det er jo også kun nu de flyver fra KBH folk brokker sig) fra fredag til søndag. Jeg fik et gavekort til Amazon (ikke spons bare en oplysning til dig om en fed hjemmeside med mange lækre billige ting. de levere til DK og har meget billige bøger) for et lille stykke tid siden og nu glæder jeg mig til, at manden henter alt det jeg har bestilt der med hjem. Der er især en bog jeg glæder mig til at få. Det er Wreck This Journal som Liv her anbefalede.

Efter manden er kørt i lufthavnen i morgen aften, har jeg lovet ungerne Mac D. til aftensmad. Jeg er også kommet til at love dem pizza lørdag aften. Det er vist ikke kun mændene der laver nem  mad, når de er alene med ungerne.....

27. maj 2015

I dag er lidt min dag, ik'?!

I dag den 27 maj er det World MS Day og den synes jeg altså lidt er min dag. I dag er der rigtig mange meget kloge mennesker rundt om i verden, der fremlægger nye mediciner og meget andet. De fortæller om lovende fremskridt så os med MS, tror på det nok skal gå. Det er dejligt og jeg synes derfor jeg vil kalde det her lidt min dag.

Hvad skal jeg så lave på 'min' dag?? Jeg skal gøre lidt rent (ha ha MS det kan jeg nemlig stadig) vaske tøj, bage en kage og et brød til ungerne og deres legekammerater kommer hjem. Igen ha ha MS, du tror du har magt meeeen jeg kan stadig!

Når nu jeg har været produktiv i nogle timer så er det cafe lattetid og læsetid. For hold da helt op, lige så dårlig den bog jeg lige er blevet færdig med var - så er den jeg læser nu da bare den bedste jeg længe har læst. Der skal nok komme en anmeldelse for den må I læse....

Nå, men jeg vil i gang med mine gøremål (ha ha MS try and stop me) så jeg kan nå at læse.... Er halvvejs allerede.

(sorry about MS spam på bloggen i dag men det er jo min dag)


26. maj 2015

Støvsugerbanden.

Ha ha ha.... Hjemmesidens navn fik mig til at grine. Egentlig er den jo ikke sjov som sådan men den fik mig alligevel til at grine.
Det handler igen om støvsugere - denne gang af et mærke der tager mig en tur tilbage til barndommen. Min mor og far havde en grå rund ret tung Nilfisk støvsuger, da jeg var barn. Jeg kan tydelig huske den. Den blev varm og larmede meget når man brugte den men min mor var glad for den og den virkede upåklageligt gennem hele min barndom. Det er vel det vigtigste når det handler om støvsugere, ik'? At de virker uden problemer.
Nå, men vi er stadig på udkig efter en ny til os selv og skulle jeg ikke kigge pris men kun egenskaber m.m. så var en af dem her absolut førstevalg.
For sådan en som mig, der ikke går så godt ville det være luksus med en 9 meter slange. Der skal heller ikke tømmes støvsuge poser og den skal bare tømmes et par gange om året. Lyder som win win for mig. Desværre er prisen ikke lige til, at det bliver lige nu meeeeen hvem ved.... Måske om nogle år har vi sparet sammen og det er vel det man kalder en engangsinvestering. For jeg tænker sådan en holder i maaaaaaaange år. Ligesom min mor og fars gjorde det.
Der er også et eller andet trygt over en Nilfisk, fordi jeg jo forbinder den med barndommen. Ikke at jeg normalt tænker så meget over mærker men lige det her er et jeg kender.

Kan du huske, hvilken støvsuger i havde i dit barndomshjem??

Indlægget er lavet i samarbejde med Støvsugerbanden men ord og meninger er mine egne
- Se min reklame politik her 



24. maj 2015

Jeg gjorde det...

Mens jeg ventede på de sidste stemmer så jeg kunne gå i seng med den viden, at enten Rusland eller Sverige havde vundet Europamesterskabet i sang og musik.
Det var lidt spændende til sidst eller hvad??
Nå, men jeg i hvert fald endelig læst bogen færdig. Nej, den blev ikke go' til sidst men jeg fik den læst og kan ikke anbefale den. Eller det er jo selvfølgelig ikke sikkert du synes den er dårlig. Og dårlig var den nu heller ikke men den fangede mig aldrig. Så derfor er det svært at anbefale den.
For måske læste jeg den på,  for mig,  det forkerte tidspunkt. Måske jeg havde nydt den,  havde jeg læst den en anden gang.
Den handler om en stor familie i Irland. Der er mange flashbacks som nok var det, der for mig gjorde den aldrig fangede mig.

22. maj 2015

Ondt hovedet - betyder det briller??

Prinsessepigen har klaget over hovedpine sådan on and off et stykke tid. To gange har hendes klasselærer også sendt besked om, at hun har klaget over hovedpine i timerne. Så jeg ringede til øjenlægen og fik en tid langt ud i fremtiden.... For de har så travlt, at der er meeeeegte lang ventetid. Det er nu ok for så har vi kunne holde øje med, om denne her hovedpine blev ved med at dukke op. Det har den ikke andet end et par gange men på tirsdag er det øjenlægetid og hun skal tjekkes, selvom hovedpinerne ikke har været der. Det kan jo være hun bare skal ha' læsebriller eller skærmbriller.
Jeg har tjekket lidt på brillehjemmesider og der stødte jeg lige på det der ord skærmbriller. Klik her og du kan læse om, hvad det er.
Nu sidder prinsessepigen ikke ved skærmen hverdag men hun læser meget og i skolen læser de, sidder ved skærm sommetider og der er tavlen der skal kigges på. Så et par briller er måske nødvendige. Det finder vi ud af på tirsdag.
Jeg havde læsebriller fra jeg var 11 år, faren brugte briller fra han var ca 17 år (hans øjne er dog nu næsten normale) så måske også prinsessepigen skal ha' briller. Vi har en ProfilOptik i byen som faren har handlet ved tidligere så skal der kigges på briller, bliver det nok der. Eller på deres hjemmeside som start.

Bruger du briller? Eller gør andre i din familie?

Indlægget er lavet i samarbejde med ProfilOptik men ord og meninger er mine egne
- Se min reklame politik her 

20. maj 2015

Bøger Bøger Bøger!

Jeg elsker bøger..... Tror jeg den faste læser har opdaget det men skulle der være en ny eller to, der læser med så kan det lige nævnes igen. Vi har jo lige været i England og jeg var lige på Amazon.uk inden og bestille 3 bøger. De har nemlig et super tilbud med 3 bøger for £10 (ca 100kr) og gratis levering i England. Win win for mig, da vi jo jævnligt er der.
De her tre dejlige bøger (se billedet længere nede) lå pænt pakket ind og ventede på mig, da vi ankom i sidste uge. Nu ligger de på deres boghylde herhjemme og venter på at blive læst. Skal lige være færdig med den bog jeg er igang med. Den er ikke så go' eller i hvert fald ret underlig men jeg er nødt til at læse den færdig. Kan ikke stoppe halvvejs. Kan du det?? Hvis bogen du læser ikke er go'??



19. maj 2015

Godt der findes gaffatape.

For vores bruser faldt ned....

Og vi havde ikke lige en anden liggende. Nu kan vi selvfølgelig godt stå med den i hånden mens vi er i bad meeeeen det er da rarest når den hænger oppe over en, ik'?!
Anywho, vi er jo en pænt kreativ familie (eller det synes vi da selv) så gaffatapen kom op af dens skuffe og bruseren er fixet. Eller i hvert fald for nu og indtil vi får købt en ny. Det gør vi snart, det lover jeg. Vi har kigget hjemmesider og vi har fundet et stort udvalg. Klik her og du kan se, hvad vi har kig på. Det burde ikke være så svært, at få bestilt sådan et brusehoved med tilhørende stang og holder. Altså, det er det heller ikke. TGK-shops hjemmeside er nem at finde ud af så nu skal det være lige om lidt der skal bestilles. Jeg skal bare liiiige beslutte - sammen med manden selvfølgelig - hvilket brusehoved det skal være. Jeg synes det store brusehoved er pænt. Skal et brusehoved være pænt?? Det skal vel bare virke, mener manden. Altså jeg synes da godt det må være pænt og det er det her sæt.

Nu skal der jo så heller ikke så meget til at gøre det pænere end det vi har lige i øjeblikket. Eller hvad synes du??
Kønt er det ikke men farverne matcher.... ha ha! Og det er funktionelt!

Indlægget er lavet i samarbejde med TGK-shop men ord og meninger er mine egne
- Se min reklame politik her 

17. maj 2015

Dejlig lille ferie vi har haft.

Sidste dag i dag i England. I morgen meeeeeeeget tidligt flyver vi hjem igen. Det er gået hurtigt - det går altid hurtigt når vi er her. Vi fik fejret faren i fredags,  vi har fået shoppet lidt,  vi har fløjet med drage og spillet bordtennis i haven. Ungerne har leget og hygget med lille kusinen. Og trods det de ikke ses ofte,  så leger og hygger de fantastisk sammen. 

Bortset fra regn hele dagen torsdag,  så har vejret været fantastisk og lige nu skinner solen. Ungerne er blevet forkælet og vi har som sædvanlig spist alt for meget. 

13. maj 2015

England we love....

Vi nyder vores lille miniferie hos farmor og farfar. Lille kusinen er her hverdag efter skole - vi hentede hende i går da hun havde fri. Åh,  det var sødt med jubelskrig  og krammere.
I dag har vi shoppet lidt til ungerne og faren,  det er jo hans fødselsdag i morgen. Vi skulle ha' været i tivoli her i eftermiddag men det har regnet hele dagen og gør det stadig så det droppede vi altså.
I går var vejret fantastisk og vi var ude hele dagen. Vi spillede bordtennis og alle tre unger øvede et show de senere viste os.
I morgen er det farens fødselsdag. Vi har styr på hans gaver men andet skal der ikke tænkes på. Det har farmor nemlig altsammen styr på. Vi er altså så forkælet når vi er her!

Her er lidt stemningsbilleder fra i går og af ungernes nye sko. 

Nyder I fridagene? 

12. maj 2015

Åh, det ville jeg rigtig gerne ha'!

Jeg har i laaaaang tid haft kig på en robotstøvsuger. Vi har arvet min mors gamle støvsuger, der virker upåklageligt men den er lidt tung, da vi i sin tid flyttede til Danmark. Det er jo efterhånden 8 år siden og måske det er tid, at investere i en ny støvsuger. Jeg har aldrig haft noget imod at støvsuge. Jeg har heller ikke noget imod det nu men når ens ben er trælse, så har man jo lov at tænke kreativt, ik'?
Altså det er okay for mig at støvsuge men det kræver hvile nogle timer efter, for at benene igen kan fungere. Derfor ville en robotstøvsuger virkelig være en hjælp. Vi har kigget on and off efter en men har ikke ville investere endnu.
Måske også fordi der findes en masse slags støvsugere og det derfor ikke nødvendigvis, er en robotstøvsuger der er det rigtige for mig. Der findes jo flere modeller, du kan selv se et udvalg af støvsugere her og det er jo ikke bare noget man køber hver dag så derfor skal der tænkes over det.
Så vi snakker stadig om herhjemme, hvad det rigtige for os eller mest mig ville være. Det er nemlig også go' træning, at støvsuge. Også selvom det kræver jeg sidder ned et stykke tid efter. Så måske en robotstøvsuger ikke er løsningen men en letvægtsmodel eller sådan noget, hvis det altså findes. Det er jo så noget jeg kan hygge med at kigge på og læse om her.
Manden og jeg kan så finde ud af, hvad vi synes er det vi vil ha'. Tror lidt det er mig der får lov at bestemme. Så må han lære at bruge den vi ender med at vælge.... Det er da vist det bedste!

Hvilken slags støvsuger har du??

Indlægget er lavet i samarbejde med Punkt1 men ord og meninger er mine egne
- Se min reklame politik her


11. maj 2015

Dagbøger i stakkevis.

Prinsessepigen skriver dagbog. Det har hun gjort et stykke tid. Hun har flere forskellige, store og små, nogen med lås og andre uden.
Hun fortæller os nogle gange, hvad hun skriver men for det meste ikke. Jeg er så glad for hun skriver. Det er sådan en fantastisk måde, at udtrykke sig på og komme af med følelser både gode og dårlige. Jeg håber hun gemmer dagbøgerne i mange år og læser dem som voksen for jeg er ret sikker på, at de vil more hende.

Jeg skrev selv dagbog som barn. De ligger gemt væk i et skab og jeg har ikke kigget i dem i mange år. Faktisk skrev jeg som barn rigtig mange historier og det overtog min dagbogs skrivning ret hurtigt.

Jeg har i de sidste mange år blogget her på min egen blog og på MS Bloggen. MS Bloggen er ikke min egen men en platform jeg skriver på. At blogge er jo lidt ligesom at skrive en åben dagbog, synes du ik'?? Jeg får det i hvert fald godt af at skrive og det er vel lidt det, det handler om. Altså det der med at skrive dagbog, at man får det godt af at få skrevet.
MS Bloggen har i hvert fald været et sted jeg har fået luft og fået skrevet om det at være kronisk syg og sådan. Det har været en go' ting for mig og det at skrive, har sat ting i perspektiv til tider.

Er din blog lidt en åbne dagbog, hvis du altså har en blog?? Hvad får du ud af at skrive? Og til sidst, skriver du dagbog?


9. maj 2015

Går du i kjoler til hverdag?

Eller kun til festlige lejligheder og sådan? Jeg går meget i kjole/tunika uden på bukser eller leggings. Det er det jeg har det bedst i. Altså jeg render ikke rundt i festkjole til hverdag men kjole bruger jeg. Nogle mere fancy end andre også selvom det er 'bare' en helt almindelig tirsdag. Jeg finder kjoler mange steder men dem til fest og sådan, bruger jeg mere tid på. Nogen fylder jo rundt i år (og vi har flere runde fø'dage næste år også) og kunne godt bruge en pæn kjole der, skulle der blive holdt festivas. Det er en beslutning som ikke er helt truffet endeligt endnu....
Fandt denne her hjemmeside med lækre kjoler på som jeg godt gad ha' fingrene i. Du kan selv se mere her. Jeg går og debattere med mig selv, om kjolekøb skal være nu eller tættere på dagen. Hvis altså jeg skulle finde på, at der skal være festivas....
Tænker jo, at når nu hjemmesiden hedder Starfashion så bliver man sådan lidt en 'star' med en kjole derfra, ik'? Og det må man da godt være på en speciel dag, skulle man beslutte der skal være festivas....
Jeg er lidt varm på denne her kjole Flouncy den er lige mig, synes jeg. Så måske, måske ikke bliver der fest. Måske, måske ikke vil kjolen se bedre ud, hvis tog den på ud til en romantisk middag når den runde dag kommer.... Måske, måske ikke den skal ønskes af manden! Uh, der er mange muligheder, ik'? Tilbage til spørgsmålet.  

Går du i kjole til hverdag eller kun til fest eller begge dele??? Ja eller aldrig?



Indlægget er lavet i samarbejde med Starfashion men ord og meninger er mine egne
- Se min reklame politik her 



7. maj 2015

Koglefolket er rejst videre....

De sidste 4 ugers tid har prinssepigen, som jo går i tredje klasse, og hendes klasse haft et projekt kørende med anden klassen. Det var får at lære samarbejde på kryds og prinsessepigen elskede det. De blev delt op i grupper med 2 fra hver klasse og så skulle de læse om Ole og koglefolket, de skulle lave ting, en video og skrive en historie. Prinsessepigens gruppe blev valgt til at fremlægge deres historie for alle os forældre, da vi tirsdag aften kom for at se det hele. Det var hun pænt stolt af. De gjorde et godt stykke arbejde og det var sjovt, at se og høre om deres uger sammen med 2 klassen.

Vi var godt nok nødt til at skynde os derfra, da lige nøjagtigt denne aften også var prinsessepigens dramaklasse afslutning. Er det ikke altid sådan med de her ting, at de falder på samme dag?? Nå, men hun skulle spille lille pige i deres selvskrevne stykke om sommer. Det gjorde hun også super godt.

Træt var hun da vi endelig var hjemme kl 21, det var vi alle. Mindstemanden synes det er ok at blive slæbt med rundt til disse ting men han var også træt. Som sagt det var vi alle...

I morgen skal hun overnatte på skolen med sin klasse. Jeg har lovet at hjælpe til men har heldigvis fået lov til at køre hjem og sove i min egen seng. Faren henter så prinsessepigen lørdag morgen mens jeg gør mindstemanden klar til fødselsdag hos en af klassekammeraterne. Med klar mener jeg, at hans hår skal sættes og det går han meget op i! Man er vel 7år.....


4. maj 2015

En dag!

Sidste forår læste jeg bogen og i går så jeg filmen. Bogen husker jeg som god nem læsning, lidt rørende men jeg husker den ikke som en 'tung' bog/historie. Jeg har været klar over der også fandtes en film i et stykke tid og har hele tiden gerne ville se den. Det blev så i går manden og jeg så den, for nu er den kommet på Netflix.
Jeg huskede slet ikke bogen så meget som jeg troede. Slutningen har jeg enten fortrængt eller i hvert fald helt glemt, for jeg blev lige så overrasket som manden da filmen sluttede. Altså jeg huskede løbende det meste af historien mens vi så filmen men der var helt sikkert ting, som jeg havde fuldstændig glemt.
Filmen var til gengæld tung, jeg mener det ikke på en negativ måde, vil bare nævne at både min mand og jeg var enige om filmen var go' men tung. Med tung mener jeg historien var lidt sværere at fordøje end jeg husker bogen var. Jeg kunne ikke falde i søvn i går aftes for skulle lige fordøje filmen og muligvis også fordi det regnede meget voldsomt. I dag har jeg også tænkt over den men det er ikke negativt og jeg vil gerne anbefale både bog og film, hvis du altså ikke allerede har set den. Har du set eller læst den, må du meget gerne fortælle mig hvad du synes??

Uh, havde nær glemt at nævne det. Det er en Lone Scherfig film.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...