8. november 2013

To gange til hovedstaden på en måned....

Så heldig er jeg og så det er altså ikke helt skidt at have sclerose. Jeg skal til København to gange på mindre end en måned og begge gange fordi jeg har sclerose. Nej, det har egentlig ikke noget med sygdommen at gøre andet end den ene tur er med Scleroseforeningen og den anden er med MS Bloggen.
Lokalafdelingen her arrangerer hvert år en tur til København med handikapvenlig bus. Det er første år jeg er med, vi er 4 'unge' der skal afsted så det skal nok blive en hyggelig dag.

En lille måned senere drager jeg så igen afsted, denne gang med tog. Jeg skal til møde med Biogen Idec firmaet bag MS Bloggen, og også mødes med de andre bloggere. Det er nu ikke det (hvis jeg må være helt ærlig) jeg glæder mig mest til, selvom jeg selvfølgelig glæder mig. Nej, Julia Lahme kommer og skal snakke med os, undervise os og give gode råd. Det er hende der blandt andet har skrevet bogen Hvor lagde jeg babyen? Jeg glæder mig så meget til at høre, hvad hun synes om det jeg skriver på mine blogge og endnu mere til at høre, hvad jeg kan gøre bedre.
Nu er der så kun et lille (muligvis stort) problem. Hvad skal jeg ha' på?? Jeg skal jo se lidt smart ud ik'? Altså lidt en slags moderne - voksenagtigt - uden pletter efter oprydning af morgenmad - overskudsagtigt tøj.

Nå, men det må jeg i gang med at finde ud af så men jeg har heldigvis lige fået nye sko, og dem skal jeg ha' på. Der er en historie bag skokøbet som kan læses her, hvis du vil! Nu jeg er ved skoene så husk at deltage i min Give Away, den slutter på søndag!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad du synes om det.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...